Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Der er mange gode elementer i næste års budget i Aarhus, men jeg må ærligt indrømme at skuffelsen fyldte en del, da forhandlingerne blev afsluttet i nat. Skuffet over, at vi (Thure Hastrups forhandlergruppe) var de eneste, der kæmpede for de unge og den levende, aktive kultur – og skuffet over, at der i byrådet er så lidt blik for værdien af skolefællesskaber og fællesskaber omkring små bynære landbrug med økologisk, regenerative fødevarer. Vi havde ellers en række forslag med, som kunne styrke unge-kulturen i Aarhus, med penge til bl.a. Frontløberne, Ungdomskulturhuset, Institut for X og Ungekultur-puljen. Vi havde også forslag om at gøre Aarhus til Europæisk Ungehovedstad i 2028, men flertallet i byrådet ville hellere bruge penge på familiebad og endnu flere museer i Aarhus end på at fremme et levende kulturliv blandt de unge. Mere positivt fik vi afsat 50 mio. kroner til jordfonden, som skal bruges til at omlægge landbrug til natur, så vi kan få en bedre beskyttelse grundvandet. Beløbet er langt fra nok, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Der blev også afsat penge til at realisere vigtige dele af den mobilitetsplan, der for nylig blev vedtaget, som bl.a. vil give flere cykelstier og hyppigere afgange med A-busserne og letbanen. Så klimaaftalen og mobilitetsplanen er i store træk finansieret. Det er bare vigtigt at huske, at de to planer er utilstrækkelige i forhold til de opgaver, vi står overfor med støj, trængsel og forurening – og med at genskabe naturen og gøre Aarhus fossilfri. Alle var enige om, at skolerne trængte til et løft. Det får de, og det er jeg også glad for, men vi havde gerne set, at der blev gjort mere for at styrke arbejdet med udviklingen af skolefællesskaberne. Det er ikke børnene, der er noget galt med, når der er store udfordringer med trivsel i skolen. Det er de rammer, vi tilbyder børnene. Derfor har vi politisk en opgave i at hjælpe skolerne med at udvikle rammerne, så flere børn har lyst til at gå i skole. Det var der bare ikke vilje til i forhandlingslokalet. Budgetaftalen er derfor på flere måder med til at understrege behovet for en ny retning i Aarhus. Vi kæmper videre!

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Tilbage i januar udarbejdede Thure Hastrup (byrådsmedlem uden for partierne) og jeg et beslutningsforslag om forbud mod indkøb af turbokyllinger i Aarhus Kommune. Med SF som medforslagsstiller er forslaget nu blevet vedtaget af et bredt flertal i byrådet. Produktion af turbokyllinger er noget af det mest kyniske dyrplageri, man kan forestille sig. På bare 35 dage vokser turbokyllingen fra 50 g til 2 kg. Det går så hurtigt, at kyllingernes organer og ben bliver ødelagt, fordi de ikke kan følge med vægten. Det gør, at kyllingernes korte liv bliver ekstremt smertefuldt. Sidste år var omkring halvdelen af de 90 tons kylling, som Aarhus indkøbte til kommunens køkkener, turbokyllinger. Det stopper heldigvis nu, og det er jeg rigtig glad for. Aarhus Kommune skal ikke være med til at legitimere en åbenlyst kritisk produktionsform ved at aftage den slags produkter. Fremover bliver der nu i stedet stillet krav til, at alle kyllingeprodukter, der bliver indkøbt, skal have det statslige dyrevelfærdsmærke med mindst ét hjerte. Tak til Thure Hastrup og SF for at bære forslaget frem i byrådet.

Af Thure Hastrup medlem af Aarhus Byråd og Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Med den seneste udmelding om at sætte turbo på udstykningen af 4.000 nye grunde, viser Borgmester Jacob Bundsgaard, hvor meget han er klar til at sælge ud af alt det, der gør Aarhus til verdens bedste by, for at få flere penge i kommunekassen. Skidt med, hvad det betyder for de borgere, der allerede bor her. Skidt med naturen. Skidt med klimaet og ressourceforbruget – bare der kommer flere kroner i kassen, må man forstå. Den her gang skal der så udstykkes tusindvis af nye parceller, der kan tiltrække børnefamilierne. Det er svært at forestille sig en mere uansvarlig udvikling af Aarhus. For det første har vi slet ikke brug for nye parceller. Om 20 år vil omkring 400.000 parcelhuse i Danmark stå tomme, og rigtig mange af dem vil ligge i Aarhus. Det er alle de villaer, der i dag er beboet af ældre mennesker. Det vil være langt mere ansvarligt at sørge for gode tilbud til de ældre, så de får mulighed for at flytte til en mindre bolig i nærområdet, der ofte vil passe langt bedre til deres ønsker og behov. Det vil frigive flere huse, som kan sættes i stand og gøres attraktive til unge familier, som så ovenikøbet vil kunne bo i et fredeligt kvarter tættere på alle de kulturelle tilbud i Aarhus. Det vil altså give bedre muligheder for både de unge og de ældre. Samtidig vil det have et langt mindre klimaaftryk og være langt mere bæredygtigt, som det jo er, når man istandsætter i stedet for at bygge nyt. Et andet problem ved de 4.000 nye grunde er, at det vil stride direkte imod den måde arealet i Aarhus skal bruges på. Med klimaaftalen i foråret blev det besluttet, at en tredjedel af kommunen i 2030 skal være natur, en tredjedel landbrug og 30% byområde. Den aftale stod borgmesteren selv i spidsen for. Der er allerede 30% byområde i Aarhus Kommune i dag, så hvis der skal udstykkes 4.000 nye grunde, skal der altså rives bygninger ned svarende til samme areal et andet sted i kommunen. Og så er de penge vist hurtigt brugt. Aarhus er fyldt med kvaliteter. Vi, der bor her, elsker byen ved vandet med naturen og kulturen og alle de mange dejlige områder i kommunen. Det skal vi ikke bare sælge ud af til højestbydende. Hvad har borgmesteren egentlig forestillet sig? Skal vi bare sælge al jorden, og hvad så bagefter…? Unity (øjebæen ved vandtårnet), Europaplads og Brynet i Risskov er eksempler på, hvordan Aarhus i de senere år i stigende grad bliver skæmmet af spekulationsbyggeri, hvor der bliver bygget for højt, for tæt eller uden friarealer – og helt uden hensyn til det historiske og kulturelle miljø. Den udvikling skal vendes. Det er en uskik at sælge ud af arvesølvet, og det vil også være unødvendigt, hvis byrådet lægger en mere ansvarlig økonomisk linje. Når der bliver brugt over en halv milliard på at fremme den mest klimaskadelige transportform i Aarhus Lufthavn – og en halv milliard på et nyt stadion - og en halv milliard på Giber Ringvej, - og nu med ønsker om at bruge endnu en halv milliard på et vikingemuseum, - ja, så er det måske ikke så underligt, hvis kommunekassen føles lidt tom. Men det retfærdiggør ikke det brandudsalg af grunde, som borgmester Jacob Bundsgaard lægger op til. Det er tid til at sætte en ny og mere bæredygtig retning for Aarhus. Arealerne i Aarhus er pressede, så balancen mellem bebyggelse og natur må fastholdes, og ikke opgives for at opnå kortsigtet profit. Det er det, der på den lange bane gør Aarhus mere attraktiv og kommer borgerne til gavn. Indlæg i DinAvis Aarhus: https://dinavis.dk/debat/ECE17435782/bundsgaard-holder-brandudsalg-og-vil-saelge-aarhus-til-hoejestbydende/

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus   Det er okay at mærke en knude i sin mave, når man hører børn, der bliver skræmte over nyheder om klimakrisen. Det er også sympatisk at ville drage omsorg for børnene, for selvfølgelig skal de ikke gå og være bange. Men det er misforstået, hvis man tror, at man hjælper børnene - eller for dens sags skyld sig selv - ved at fornægte virkeligheden, som Greta Jo Larsen opfordrer til i et indlæg her i avisen. Klimakrisen er ikke kun en miljøkrise. Den er den største sundhedskrise, vi står overfor i dag. Det er ikke en dramatisk overdrivelse, men en kendsgerning, som verdens førende sundhedsorganisationer, herunder WHO, gentagne gange har understreget. At bilde børn ind, at klimakrisen bare er pjat, og at den ikke er menneskeskabt, er i mine øjne udtryk for en vild kynisme. Greta vil måske bare gerne sprede håb, men børn er ikke dumme. Selvom de ikke altid kan forklare alting, ved de godt, når der er noget galt. Så at efterlade dem med en glat løgn, gør kun ondt værre. Det får den nagende usikkerhed og angsten til at vokse, alt imens det bliver sværere at snakke om – for klimakrisen er jo bare noget pjat. Som far har jeg selv oplevet, hvor svært det kan være at snakke med mine børn om klimakrisen. Det er så alvorlig en krise, at man hele tiden er på vagt for ikke at skræmme unødigt og for at understrege, at der selvfølgelig er håb. For der ER håb! Det ligger bare ikke i fortielsen. Det ligger i at kunne snakke om, hvad der er årsagen til klimakrisen. Lære at forholde sig til det, så det ikke er fremmed og utrygt, men så det i stedet bliver noget, vi sammen kan handle på. Det er faktisk en af grundene til, at jeg har valgt at stille op som kandidat til kommunalvalget i Aarhus. I dag er der et flertal i byrådet, der har rigtig svært ved at tale om klimakrisen, og derfor ikke har været i stand til at samle borgerne om de løsninger, der er brug for. Partierne vil hellere diskutere, om der skal være 15 eller 30 minutters korttidsparkering til torvedagen på Ingerslev Boulevard, - end snakke om hvordan vi kan gøre Aarhus fossilfri. Den slags fortrængninger giver på ingen måder håb, og det synes jeg ikke, at vi kan byde vores børn. Vi skal turde tale højt om klimakrisen, og vi skal have modet til at handle på den viden, vi har, så vi får alle godt igennem den nødvendige grønne omstilling. Også selvom det er svært. Det er ved at erkende problemerne og handle på dem, at vi giver håb om en fantastisk fremtid. Indlæg Stiften: https://stiften.dk/debat/misforstaaet-at-beskytte-boern-ved-at-fornaegte-eller-lyve-om-klimakrisen

Af Bjørn Olsen ”Fremtidens Hjortshøj skal udgøre rammerne for det gode liv i forstaden, hvor nærhed til storbyens kommercielle og kulturelle tilbud forenes med tætheden på natur, alsidige boligtilbud og lokalbaserede fællesskaber.” Sådan præsenterer Aarhus Kommune visionen for Hjortshøj i den helhedsplan for området, som netop nu er i høring. Det lyder flot. Sagen er bare, at Hjortshøj allerede ER en fantastisk ramme for det gode liv, og helhedsplanen paradoksalt nok risikerer at forringe det. Udfordringen er, at området øst for Østergårdstoften er udpeget som byudviklingsområde. Dermed er der lagt op til at bygge nye boliger oveni et af de mest bæredygtige gartnerier i Aarhus, Høsteriet. Det er et gartneri, der med afsæt i regenerative produktionsmetoder, forsyner lokale borgere og virksomheder i Aarhus med sunde, næringsrige, giftfrie og klimavenlige fødevarer. Det er også et gartneri, der engagerer og samler de lokale med fælles arbejdsdage og besøg af børn, der kommer tæt på naturen og får et naturligt forhold til den mad, de spiser. Lavskoven, som er rig på biodiversitet, skal også fælles for at give plads til nye boliger. Kommunen risikerer altså i sin iver efter vækst at ødelægge de værdier, som gør Hjortshøj så attraktiv. Det er muligt, at Aarhus Kommune kan kapitalisere på at udstykke nye parceller til huse med store glasfacader og flot udsigt ud over landskabet, men hvad er det værd, hvis det er på bekostning af lokalsamfundets muligheder for at producere egne sunde fødevarer med alt, hvad dertil hører af fællesskaber, engagement, sunde glade børn, inklusion og nærhed til naturen? Det er ikke udsigten fra en havedør, der bringer mennesker tæt på naturen. Det er mødet i den særlige lavskov og samværet omkring grøntsagerne. Andelssamfundet i Hjortshøj har i mere end 30 år spillet en uvurderlig rolle i udviklingen af landsbyen. Det er en udvikling, der ikke kun fortjener anerkendelse, men som også bør tjene til inspiration for udviklingen andre steder i kommunen. Derfor er det mit håb, at kommunen tilpasser helhedsplanen, så den favner det vigtigste. I stedet for at bygge boliger på Østergårdstoften, skal Andelssamfundets betydning for området anerkendes, så der kan bygges videre på det stærke sammenhold og de værdier, der er skabt igennem årene. Det kan Aarhus Kommune gøre ved at øremærke de områder, som Andelssamfundet hidtil har forpagtet på korte aftaler, - altså områderne med lavskoven, Høsteriet og Andelssamfundets fælleslandbrug. Giv Andelssamfundet en ordentlig forpagtningsaftale på 20+ år, så fællesarealerne også fremover er sikret som samlingspunkt i Hjortshøj med naturpleje og ekstensiv, giftfri fødevareproduktion. Så er rammen sat for det gode liv i fremtidens Hjortshøj. Høringssvar og indlæg i Stiften: https://stiften.dk/debat/helhedsplan-risikerer-at-oedelaegge-det-gode-liv-i-hjortshoej

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Den nye klimaaftale i Aarhus afspejler ikke klimakrisens alvor. Desværre. Den afspejler derimod et byråd, som mangler mod, og som prioriterer her-og-nu magelighed over borgernes mulighed for at leve et trygt og godt liv. Vi kender efterhånden alle baggrunden. Indlandsisen smelter med lynets hast. Temperaturstigningerne slår rekord på rekord i et omfang, så selv forskerne er overraskede og konstaterer, at klimaforandringerne er ude af kontrol. Stadigt større områder af kloden bliver i de her år ubeboelige eller uegnede til produktion af fødevarer. Også her i Aarhus er borgerne begyndt at mærke konsekvenserne af de stigende vandmasser. Med det bagtæppe kan det undre, at såkaldt ”ansvarlige” partier som Konservative og Venstre ønskede at udskyde målet om at gøre Aarhus CO2-neutral til 2035. Det lykkedes heldigvis ikke. 2030-målet består. Til gengæld er vejen derhen brolagt med dårlige undskyldninger og usandsynlige teknologi-fix. En af de grundlæggende udfordringer er, at aftalen tager udgangspunkt i, at Aarhus Kommune skal reducere ca. 846.000 tons CO2 for at blive klimaneutral i 2030. Det tal dækker ikke alle CO2-udledningerne. For eksempel er udledningerne fra nogle af de store anlægsprojekter som anlægget af Marselistunnelen ikke regnet med. Udledningerne fra Molslinjen indgår heller ikke, selvom de formelt skal indgå i kommunens klimaregnskab fra 2025. Og de forbrugsbaserede udledninger, som er langt mere omfattende, indgår kun i beskedent omfang i aftalen. Hvis vi så alligevel leger, at vi ”bare” skal reducere de 846.000 tons CO2, opstår næste udfordring. Over en tredjedel af reduktionen skal nemlig komme fra et CO2-fangstanlæg på Lisbjergværket, som ingen tror på. Ikke engang politikerne selv. Det er dog en fremragende undskyldning for at udskyde andre klimatiltag, som vil gribe mere ind i borgernes hverdag. Og hvem ved, måske bliver det muligt at komme med en ny undskyldning om nogle år, så de ubehagelige beslutninger kan skubbes endnu længere ud i fremtiden. I det lys er klimaaftalen endt som et kollektivt selvbedrag. Alle bilder hinanden ind, at Aarhus skal være CO2-neutral i 2030, selvom alle ved, at det ikke kommer til at ske – i hvert fald ikke med den nuværende plan. Den manglende vilje til klimahandling understreges af, at klimaaftalen har en samlet økonomisk ramme frem mod 2034 på kun 300 millioner kroner. Til sammenligning har et flertal i byrådet de seneste 10 år smidt omkring en halv milliard i Aarhus Lufthavn med ambitionen om at tredoble antallet af passagerer. Byrådet bruger altså flere penge på at fremme den mest klimaskadelige transportform end på at udmønte klimaaftalen. Aarhus Lufthavn indgår sjovt nok ikke i klimaaftalen. Giber Ringvej, som fremmer privatbilismen, løber også op i halv milliard. Kommunens udgifter til AGF’s nye stadion, som medfører betydelige CO2-udledninger, fordi det ikke er tænkt CO2-neutralt fra start, nærmer sig også en halv milliard. De økonomiske prioriteringer taler deres eget tydelige sprog. Der er selvfølgelig også positive elementer i klimaaftalen. Et af de mest betydningsfulde er, at der med aftalen er kommet et helt nyt målbillede for arealfordelingen i Aarhus Kommune. Det betyder, at landbrugsarealet skal gå fra at fylde 55% til kun at fylde 34% af kommunens areal i 2030. Tilsvarende skal naturarealet øges fra 13% til 32%. Et andet vigtigt element er, at det lykkedes at få indskrevet en årlig status på klimaplanen og CO2-reduktionerne, hvor der skal følges op med nye klimatiltag, hvis det er nødvendigt for at fastholde 2030-målet. Det altafgørende bliver dog viljen til at realisere klimaaftalens målsætninger. Her er der brug for et byråd, der tager borgerne, og deres mulighed for at leve gode liv i fremtiden, alvorligt. Et byråd, som har modet og viljen til at tage lederskab for den grønne omstilling. Til at inddrage borgerne, prioritere klimaindsatserne økonomisk og gøre Aarhus fossilfri med reel klimahandling - i stedet for som nu at holde borgerne hen med nøl og give dem gok i nødden med en hockeystav. Du kan være med til at holde partierne ansvarlige for deres klimaindsats, eller mangel på samme, ved kommunalvalget i 2025. Indlæg i Jyllands Posten: https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE17271735/klimaaftalen-i-aarhus-er-et-gok-i-noedden-med-en-hockeystav/

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Når byrådet i de kommende uger skal forhandle en ny, grøn mobilitetsplan på plads, bør der være fokus på de tiltag, der kan sættes i gang her og nu. Vi ser gerne en trængselsafgift, men som det politiske billede tegner sig på Christiansborg, bliver det ikke den nuværende regering, der vedtager den lovgivning, som er nødvendig for at kunne lave en trængselsafgift i Aarhus. Vi ser også gerne en udbygning af letbanen, der på den lange bane er den mest klimavenlige kollektive transportform, selv når anlægget af banen regnes med. Men der kommer til at gå mange år, før letbanen klar. Det dur ikke. Der er brug for handling nu. I årtier er der spildt tid på planer, der ikke er realiseret, og det sidste vi har brug for, er endnu en af slagsen. Vi bør derfor i stedet fokusere på de indsatser, vi kan sætte i gang med det samme. Det gælder for eksempel et fuldt udbygget trængselsfrit busnet før 2030. Et stabilt, kollektivt transportsystem én af nøglerne i en effektiv mobilitetsplan. Et andet vigtigt område er at fremme cyklismen. Der findes allerede en hel stribe indsatser, der kan gøre cyklismen attraktiv. Vi mener, at tiltagene bør ses i sammenhæng som en samlet tryghedspakke, der gør det sikkert og trygt at færdes som aktiv trafikant i Aarhus. Ved at fremme alternativerne til bilismen her og nu, skaber vi forudsætningen for at gå i gang med udfasningen af de fossile brændsler. Det kan vi også gå i gang med her og nu med for eksempel etablering af en 0-emissionszone, der kan udbygges i etaper fra Allégade-ringen til ringgaden og videre ud til ringvejen. Det er fint med trængselsafgift og letbane som langsigtede strategiske tiltag, men hvis vi skal tage mobiliteten i Aarhus alvorligt, så skal der sættes gang i handling nu – og ikke kun på grund af klimaet, men også på grund af trængslen, støjen, forureningen, trygheden og folks lyst til at opholde sig i byrummet. Der er heldigvis gode muligheder for at gøre det til en succes. Klima- og Bæredygtighedsudvalget har allerede beskrevet, hvordan vi kan få en grøn og levende by med Climateville-scenariet. Der er også en lang række indsatser fra den nuværende mobilitetsplan, der kan overføres til den nye, fordi de endnu ikke er realiseret. Vi kan i det hele komme ufattelig langt ved at realisere de planer, der for længst er vedtaget. Det handler om at holde fokus på handling. Hvert ton CO2 tæller.

Af Torsten Gejl, Folketingsmedlem og politisk ordfører, Alternativet, Thure Hastrup, byrådsmedlem Aarhus, uden for parti og Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Et flertal i byrådet har besluttet at omlægge Aarhus Havn til et aktieselskab. Det betyder, at havnen, ligesom de andre selskaber kommunen ejer, skal have formuleret en ejerstrategi. Her er udkastet til en ejerstrategi, der kan vaske tavlen ren og sikre, at havnen bliver en havn for hele Aarhus. En god ejerstrategi beskriver bl.a. 1) formålet med ejerskabet, 2) målsætninger og forventninger og 3) de strategiske prioriteringer. Lad os starte med at give ejerskabet mening. Formålet med ejerskabet Aarhus Kommunes ejerskab skal sikre, at Aarhus Havn fungerer som en attraktiv transportvej for borgerne og virksomhederne i Aarhus Kommune og opland i form af fossilfri, miljøvenlig og naturgenopbyggende drift. En del af formålet med at udskille Aarhus Havn som et aktieselskab er at styrke havnens muligheder for grøn omstilling, så havnen kan udvikle driften med henblik på at påvirke miljøet, klimaet og naturen mindst muligt. Havnen skal fx mere frit kunne indgå partnerskaber, der bidrager til at genskabe livet i Aarhusbugten og sikre maksimal udnyttelse af sol og vind på havnens arealer. Målsætninger og forventninger Aarhus Havns primære opgave er at løse transportopgaver for borgere og virksomheder i Aarhus Kommune på en effektiv og innovativ måde, der til hver en tid belaster miljøet, klimaet og naturen mindst muligt. Aarhus Havn har udelukkende til formål at dække nærområdets transportbehov. For at beskytte borgerne i Aarhus mod unødig belastende vækst, skal havnens omsætning af gods tilpasses, så den udgør maksimalt halvdelen af al godstransport i Danmark. Dette bidrager desuden til en mere balanceret udvikling af havnene generelt i Danmark. Aarhus Havn skal være førende på effektivitet. Et delmål er at være blandt verdens mest effektive målt på arealudnyttelse. Aarhus Havn skal være førende på udvikling af løsninger, der minimerer støjgener og miljøpåvirkning fra driften, herunder transporten til og fra havnen. Arealerne på Aarhus Havn skal bidrage til at fremme vedvarende energi fra sol og vind på linje med andre europæiske havne. Havneområder er et af de steder, hvor vindmøller generer mindst, så Aarhus Kommune ønsker et særligt fokus på dette. Aarhus Havn skal aktivt bidrage til udvikling af havmiljøet i Aarhusbugten. Målsætningen er en bugt i god økologisk tilstand fyldt med liv og fisk. Aarhus Kommune ønsker, at Aarhus Havn udarbejder planer for afvikling af virksomheder på havnens arealer, der ikke er direkte knyttet til ovenstående formål. De strategiske prioriteringer Havnens strategiske prioriteringer fastlægges i selskabets egen strategi frem mod 2030. De primære fokusområder er at gøre havnen fossilfri og udvikle kerneforretningen i en mere grøn og effektiv retning. Aarhus Havn deltager i internationale aktiviteter for at opnå best practice indenfor arealoptimering og grøn omstilling. Hermed slutter vores udkast til en ny ejerstrategi for Aarhus Havn. Den helt store forskel på en privat havn og havn ejet af en kommune er, at kommunen med sit ejerskab kan sikre, at havnen er en havn for hele Aarhus. Kommunen kan (eller rettere må forventes at) repræsentere borgernes interesser. Vi håber, at udkastet her kan inspirere byrådet til at sikre en positiv udvikling af havnen og hele det nærmiljø, den indgår i, til gavn for hele kommunen. Indlæg i Jyllands Posten: https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE17098254/ny-ejerstrategi-for-aarhus-havn-kan-komme-hele-aarhus-til-gavn/

Af Bjørn Olsen, byrådsmedlem Alternativet Aarhus Henriette Bisgaard og Lea Haller bærer helt særlige erfaringer med sig. De har oplevet, hvordan deres børn er gået fra mistrivsel til trivsel på ufattelig kort tid. Det skete, da børnene sammen med 25 andre børn gik på en naturfriskole med projektbaseret læring. Der var hyggeligt, familiært, bløde tæpper på gulvene, voksenkontakt i øjenhøjde, rigeligt af den, og en forbundethed med naturen. Trivsel var en naturlig forudsætning for læringen, og læringen var meningsfuld for børnene. Mere skulle der ikke til. Selvom skolen startede som en helt almindelig friskole, havde den så stor succes med inklusion, at den hurtigt tiltrak en stor andel af børn med angst, autisme, PTSD og PDA. Det var reelt ikke noget problem. I hvert fald ikke for Henriette og Lea og alle de andre, der oplevede, at deres børn blomstrede op og begyndte at tro på sig selv. Alligevel endte undervisningsministeriet med at trække støtten og dermed de facto lukke friskolen, for skolen kunne ikke dokumentere, at undervisningen levede op til samme krav som i folkeskolen. Sådan er reglerne, og så betyder børnenes trivsel mindre, som det er i dag. Problemet er, at de her børn mistrives i folkeskolens snævre rammer. Mange af dem er for normale til at være specielle. De passer bare ikke ind i folkeskolen, der ofte er voldsom, hektisk og fyldt med mange skift. De mister motivationen for læring. Det ender i mistrivsel og skolevægring, og så er det jo lidt ligegyldigt, om skolen lever op til de formelle krav. Men nu ved forældrene fra naturfriskolen, at det ikke behøver at være sådan. De VED, at det er muligt med enkle midler at skabe rammer, hvor deres børn kan trives. Derfor har forældregruppen nu oprettet Fønix-mini skole  - et fælleskab, hvor de kæmper videre for et lignende skoletilbud til børnene. De drømmer om at lave et pilotprojekt i et bredt samarbejde mellem kommune, fonde og forskere, der forsker i trivsel, - så vi kan få reel viden om, hvordan en natur- og projektbaseret skole kan være med til at styrke børns trivsel. Det synes jeg, er en rigtig god idé. Det er så vigtigt, at vi lytter og lærer af den slags erfaringer, som Henriette og Lea har gjort. Vi har ikke råd til at smide guld på gaden. Der er alt for mange børn, der mistrives.

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Flere virksomheder er begyndt at skrotte den fossile varebil til fordel for en elektrisk ladcykel. Det er der en god grund til. Ladcyklen er nemlig både hurtigere og billigere, og så er den ovenikøbet bedre for klimaet. Studier fra Amsterdam, Bruxelles og London har vist, at elektriske ladcykler er mellem 60 - 200% hurtigere end den traditionelle varevogn, fordi man slipper for køkørsel og besvær med at finde parkeringspladser. Samtidig er de med til at reducere CO2-udledningen med mere end 90% i forhold til en varebil på diesel, – og ovenikøbet mindske trængsel, luftforurening og støjgener. Det Europæiske Cykelforbund har peget på, at ladcykler har potentiale til at dække halvdelen af varekørslen i byområder. Dertil kommer håndværkere og servicefolk, der i stigende grad tilvælger ladcyklen – igen fordi det er hurtigere og billigere. For nylig udkom en rapport fra det tekniske universitet i Berlin, der supplerende konstaterer, at ladcyklerne kan få privatbilister til at droppe bil nummer to. Der er med andre ord et kæmpe potentiale i at fremme brugen af ladcykler. I London tog man sidste år konsekvensen og lancerede en egentlig ladcykel-handlingsplan, som skal fremme brugen af ladcykler. Den indgår nu som et af de elementer, der skal indfri den engelske hovedstads ambition om, at 80% af al transport skal foregå til fods, på cykel eller med offentlig transport. I Danmark er brugen af ladcykler i de senere år steget markant, men hverken lovgivning eller infrastruktur er fulgt med. Det er ellers efterspurgt, - bl.a. af Dansk Erhverv, der har efterlyst massive investeringer i cykelinfrastrukturen og politisk vilje til at lære af de gode udenlandske erfaringer. Med en særlig handlingsplan for ladcykler, i stil med den der er lavet i London, kan vi sætte en ny retning for udviklingen af infrastrukturen i Aarhus. Handlingsplanen skal målrettet hjælpe virksomhederne over på ladcyklen og samtidig gøre ladcyklen til et attraktivt alternativ til privatbil nummer 2. Det vil kræve fokus på udbygning af cykelgader og god bredde på cykelstier, ligesom der vil være behov for hubs til mikromobilitet og andet. Det vil være en investering i en sundere, renere og mere menneskevenlig by. Og ikke mindst en investering der bidrager til at rykke Aarhus tættere på målet om at blive fossilfri. Indsatsen kan naturligvis ikke stå alene, men skal ses som ét af flere vigtige skridt, der kan udvikle infrastrukturen i en positiv retning. Cyklismen er den sundeste og mest bæredygtige transportform, og dermed også det naturlige omdrejningspunkt for udviklingen af infrastrukturen i Aarhus. Indlæg Jyllands Posten: https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE16981547/kaempe-potentiale-lad-os-faa-en-handlingsplan-for-ladcykler-i-aarhus/

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Ofte bliver privatbilen brugt som et symbol på frihed, men det er reelt cyklen, der tilbyder den ultimative frihed, når det handler om transport. Det er cyklen, der giver børn frihed til at færdes trygt på egen hånd og udvikle deres sociale kompetencer uden at være under konstant opsyn af deres forældre. Det er cyklen, der giver børn frihed til at bevæge sig ubesværet mellem skole, hjem, fritidsinteresser og venner. Det er cyklen, der giver forældrene frihed, fordi de ikke længere behøver at bruge tid på at lege chauffører for deres børn. Og det cyklen, der giver (praktisk talt) alle uanset indkomst, frihed til at komme, hvorhen man vil. Man kan cykle fra den ene ende af Aarhus til den anden på 30 minutter. De, der ind imellem cykler, vil vide, at friheden på en god dag nærmest kan mærkes som berusende begejstring, når man træder i pedalerne med vinden i håret. Er det ikke også frihed at kunne køre, hvorhen man vil, i en bil, tænker du måske? Måske, men det er i så fald en dyrt købt frihed, som for de fleste betyder, at man bliver bundet på hænder og fødder af gæld. Og en frihed, som altså nemt ender som en spændetrøje i hverdagen for ens egne og andres børn. Der er ikke noget at sige til, hvis nogen finder det mageligt at sidde i en bil. Vi lever trods alt i en tid, hvor Tesla’en og toilettet ofte opleves som de eneste steder, hvor man kan være i fred. Det må bare ikke blive et argument for, at alle skal tvinges til at køre rundt i biler. Det må og skal løses som det samfundsproblem, det er. Vi kan heller ikke i en kommune som Aarhus være tilfredse med en infrastruktur, der er så ekskluderende, som privatbilismen er. Alle uanset indkomst skal kunne bevæge sig frit, trygt og sikkert, hvorhen de vil. Derfor bør udviklingen af Aarhus som cykelby stå øverst på listen, når byrådet i de kommende måneder skal forhandle om den grønne mobilitetsplan. Vi skal udvikle infrastrukturen, så den bliver så tryg og sikker, at man tør sende selv de mindste afsted på egen hånd. Det er ikke tilstrækkeligt med smalle cykelstier langs veje, hvor bilerne suser forbi i høj fart. Det er heller ikke godt nok med tætte gader i byen, hvor bilerne moser sig frem og skubber cyklerne ud i siden. De aktive trafikanter skal prioriteres først. Det kan vi blandt andet gøre med en målrettet omlægning til cykelgader indenfor ringvejen. Gader, der bliver designet til cyklisterne, og hvor bilerne i stedet er gæster, som kun kan færdes i gaden med særlig hensynsfuld kørsel. Debatten om biler i byen bliver ofte sat hårdt op. Jeg hører jævnligt ordet ”bilfjendsk”, som om der skulle være krig på tværs af transportmidler. Hvis man skal tage det alvorligt, må det betyde, at den nuværende infrastruktur i Aarhus er ”menneskefjendsk”. Det tjener bare ikke noget formål at debattere på den måde. Jeg cykler. Jeg bruger kollektiv transport, og jeg har også en bil, for ellers kan jeg som så mange andre ikke få logistikken i hverdagen til at hænge sammen. Sådan er det for mange. Det er ikke et enten/eller. Det er helt almindeligt for de fleste at bruge flere forskellige typer transportmidler. Derfor handler det heller ikke om et forbud mod biler, men derimod om at sætte en ny klar retning for infrastrukturen, hvor det er cyklisterne og de aktive trafikanter først. Cykelgaderne kan naturligvis ikke stå alene, men de vil kunne udgøre rygraden i infrastrukturen indenfor ringvejen og suppleres effektivt med en udbygning af den kollektive transport, der skal være nem, hyppig og billig. Hos Alternativet ønsker vi at værne om det enkelte menneskes frihed og skabe de bedste betingelser for at kunne leve trygt og bæredygtigt i hverdagen. Det kræver en ny retning for infrastrukturen i Aarhus. Vi ser frem til, at byrådet løfter det ansvar.

Af Bjørn Olsen, byrådskandidat Alternativet Aarhus Aarhus har gode muligheder for at blive en rigtig cykelby. Altså en by, hvor den aktive transport (cyklisme og gang) er den bærende transportform, suppleret med kollektiv trafik og gæstekørsel til biler. Det vil kræve politisk mod og en by fyldt med cykelgader. Til gengæld vil det løse et utal af de udfordringer, vi står med i Aarhus. Vi har vænnet os til det igennem årtier: Veje designet til biler med cykelstier i hver side, så det også (sekundært) er muligt at cykle på strækningen. Forestil dig, at alle gader indenfor ringvejen i stedet bliver designet som cykelgader med belægning, begrønning og farver og form, der gør det naturligt, at cyklerne kører midt på gaden som det primære transportmiddel. Det vil stadig være muligt at køre i bil på cykelgaden, men kun som ”gæst” med krav til særlig hensynsfuld kørsel, og der vil være tale om ærindekørsel, da der langt de fleste steder ikke vil være mulighed for gennemkørsel med bil. Der vil naturligvis også være plads til andre typer veje, for eksempel veje målrettet kollektiv transport eller legegader forbeholdt børn. Men cykelgaden vil være den ”nye normal”. Lyder det vildt? Der er mange gode grunde til, at det ikke er så vildt, som det lyder. Faktisk er det helt uden sidestykke den mest oplagte måde at udvikle infrastrukturen på. Det er billigt. Det øger borgernes sundhed og trivsel, og det løser problemer med støj, trængsel og klima.   Forældet infrastruktur Vi kan begynde med den nuværende infrastruktur i Aarhus. Hvis der er én ting, vi kan sige med sikkerhed, så er det, at den er forældet. Byen er ganske enkelt blevet for stor til en infrastruktur, som er ensidigt baseret på privatbilisme. Det stigende antal biler har de seneste årtier skabt stadig større trafikale og sundhedsmæssige problemer, og et andet ofte overset problem er, at mange cykelstier er blevet for små. Med udsigten til fortsat vækst i befolkningstallet, er det en bunden opgave at gentænke infrastrukturen. En anden bunden opgave er at gøre Aarhus fossilfri så hurtigt som overhovedet muligt. Klimakrisen bliver hele tiden mere og mere nærværende med oversvømmelser og andre ekstreme vejrhændelser, og der er kun én måde at begrænse katastroferne på: Vi skal stoppe CO2-forureningen – altså vores brug af de fossile brændsler. I Aarhus udleder transporten mere end 600.000 ton CO2 årligt, svarende til cirka halvdelen af den samlede udledningen i hele kommunen. Transporten er dermed det suverænt største klimaproblem lokalt. Man kan indvende, at klimaproblemet kan løses ved at omstille til elbiler, men det løser hverken de førnævnte problemer med trængsel, eller det næste problem med støj. I dag er der ca. 48.000 boliger i Aarhus Kommune, som er udsat for et støjniveau, der overstiger grænseværdien for nybyggeri på 58 dB. Omkring 8.000 af disse boliger har et støjniveau over 68 dB, som er grænsen for, hvornår man er stærkt støjbelastet. Til sammenligning anbefaler den internationale sundhedsorganisation, WHO, at støj fra vejtrafik holdes under et niveau på 53 dB. Den nuværende infrastruktur udgør således et massivt sundhedsproblem i Aarhus. Det er man bevidst om i byrådet, hvor man senest har behandlet et forslag til en støjpulje, der skal bruges til øget støjafskærmning. Det er dyr ”medicin”, som vi selv skal betale – og det for at udholde en usund og forældet infrastruktur. Hvorfor ikke bruge pengene på at løse problemet i stedet?   Cykelgader er guld værd Hvis danskerne cykler 10 procent mere end i dag, vil det give over 235.000 færre sygedage og en samfundsøkonomisk sundhedsgevinst på 2,5 milliarder kroner. Det viste en analyse fra Dansk Industri i 2022. Øget cyklisme er guld værd – både i sparede sundhedsudgifter og for virksomhederne, der sparer sygefravær og får gladere og mere friske medarbejdere. Cykling øger livskvaliteten, søvnkvaliteten, knoglestyrken og de kognitive funktioner. Tilsvarende mindsker det risikoen for depression, demens og en lang række andre sygdomme. Cyklen giver den ultimative frihed. På en halv time kan man komme fra den ene ende af Aarhus til den anden. Med en elcykel endnu længere. Og cykelgaderne vil give den plads og prioritering, der skal til for at gøre turen tryg og sikker. Cykelgaderne giver også plads til, at ladcykler i større stil kan bruges til varetransport. Vi ser det allerede i København, hvor møbelbutikker udlåner ladcykler gratis til kunderne. I flere europæiske storbyer som London, Bruxelles, Amsterdam og Rotterdam bliver ladcykler brugt til professionel varekørsel, da det er hurtigere og billigere for virksomhederne. Erfaringer viser, at et stop med en varebil tager næsten dobbelt så lang tid som med en ladcykel, så der er meget at spare. Flere studier peger på, at mellem 50 – 70 procent af al varekørsel i byerne med fordel kan varetages af ladcykler. En løsning, der ikke alene er en god forretning for virksomhederne, men som også markant reducerer luftforurening og støjforurening. Hvis man er i tvivl, om det gør en forskel, at en gade bliver omlagt til en cykelgade, kan man tage en tur til Odense. Da Rødegårdsvej blev omlagt til cykelgade, steg antallet af cyklister på gaden med 74%. I den efterfølgende evaluering gav 90% af cyklisterne udtryk for, at de følte sig trygge, når de cyklede på cykelgaden. Hvis det skal lykkes at opnå høj effekt, er det afgørende, at cykelgaden bliver designet som en rigtig cykelgade med klar prioritering af cyklisterne.   Sæt i gang med inddragelse En omlægning til cykelgader vil åbne helt nye muligheder for at udvikle de grønne byrum. Turen er ikke længere noget, der bare skal overstås, men noget der i sig selv giver værdi, fordi den kan foregå igennem hyggelige gader med træer, som tilbyder skygge, når solen brænder, - og som suger regnvandet, når det kommer i hidsige regnskyl. Der bliver plads til bænke og lyst til ophold. Med befolkningstætheden i Aarhus er det oplagt, at vi går i gang med en målrettet omlægning af gaderne indenfor ringvejen, så Aarhus i 2030 kan fremstå som en rigtig og moderne cykelby. Det vil ovenikøbet være helt i tråd med det ”Climateville”-scenarie, som byrådet har vedtaget, hvor målsætningen er en grøn levende by med bilfri områder og fokus på aktiv transport. Climateville-scenariet er en flot vision, men den har ingen værdi, før den bliver omsat til handling. Der findes efterhånden rigtig mange gode eksempler på cykelgader og begrønning fra de europæiske storbyer, som er gået i gang med at udvikle infrastrukturen. De kan bruges som inspiration sammen med inddragelse af borgerne, så man lokalt kan være med til at bestemme, hvordan ens gade skal se ud. Inddragelsen er afgørende, ligesom det er vigtigt at lytte til evalueringen og give mulighed for at ændre en omlægning. Borgerne skal kunne føle sig trygge ved, at der er en vej tilbage i tilfælde af, at det ikke fungerer som ønsket. Omlægning til cykelgader vil være langt det billigste, sundeste, mest miljøvenlige og mest klimavenlige tiltag. Det kan bidrage massivt til, at Aarhus kan blive fossilfri i 2030, samtidig med at vi gør byen mere attraktiv at færdes i. Og vel at mærke uden at mennesker med handicap, gangbesværede, folk der skal flytte eller andre bliver forhindret i at benytte en bil, når det virkelig er nødvendigt. Det er økonomisk, socialt og miljømæssigt det ansvarlige valg. Indlæg i Jyllands Posten: https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE16825846/grundlaeggende-boer-alle-gader-i-aarhus-omlaegges-til-cykelgader/